Selvlært eller uddannet?
Selvlærte projektledere agerer typisk i virksomheder sammen med uddannede projektledere – men deres værktøjskasser og tilgang til projekterne er ofte helt forskellige.
Hvad betyder det faktum fx for:
- Eksekvering og fremdrift af projekterne?
- Kvaliteten af projektleverancen?
- Implementering i drift og gevinstrealisering?
- Motivation og arbejdsglæde?
Der knytter sig en vanvittig interessant debat til ovenstående spørgsmål. For hvis vi gerne vil skabe sunde projektkulturer, hvilken betydning har det så, at vores projektledere er klædt forskelligt på og har rod i to helt forskellige discipliner?
Hvad siger de selvlærte projektledere?
I 2014 spurgte jeg ca. 80 såkaldte selvlærte projektledere, hvordan de var havnet i rollen som projektledere – og svarene var overraskende!
De viste i hvert fald, at min vej til projektlederrollen ikke var enestående. At brænde for sit fag var klart den primære årsag til, at de fleste var blevet projektledere.
Projektledernes ønske om gøre en forskel inden for deres fagdisciplin, deres naturlige drive og lyst til udvikling, havde ganske enkelt bragt dem for bordenden i forhold til projekterne. Og for de fleste vedkommende, var de ikke engang klar over, at de gled mere og mere ind i rollen som projektleder.
Disse tre udsagn gik igen:
”Jeg har aldrig tænkt, at jeg var projektleder, men det er altid mig, der får ansvaret for opgaverne”
“Jeg blev spurgt, om jeg ville være projektleder af min nærmeste leder”
“De opgaver, jeg løser, har karakter af projektlederopgaver”
Kun 7,5% af de adspurgte svarede, at de aktivt havde valgt projektlederrollen som karrierevej.
For størstedelen handlede det altså ikke om flytte sig fra et job som fagspecialist til en karriere som projektleder – nærmest tværtimod. Med ansvaret for opgaven, så flere af de adspurgte en mulighed for at få mest mulig faglig indflydelse. Tanken om at opgive sin faglighed var meget fjern for mange af de adspurgte.
Fx sagde én:
”Jeg har været selvlært projektleder i 20 år, det har jeg ikke tænkt mig at lave om på”
Det er typisk ikke projektlederkurser og -uddannelser, der tiltrækker den typiske selvlærte, faglige projektleder, men derimod kompetenceudvikling, der styrker fagligheden. Er man fx biolog, så fortsætter man med at opkvalificere sig inden for biologien – og udfører autodidakt projektledelse ved siden af.
/ Læs mere om projektledelse som tilfældig profession
Gode projekter uanset projektlederens baggrund
Det betyder ikke nødvendigvis dårligere projekter. Faktisk kunne de 80 adspurgte dokumentere en projektsuccesrate baseret på egne succeskriterier på 80%. Ligesom højtuddannede projektledere kan levere meget ringe projekter, så lykkes det dagligt ikke-uddannede projektledere at levere gode projekter.
Til gengæld betyder det, at vores afsæt for projektproces, kommunikation, roller og ansvar er forskelligt – og det udfordrer den traditionelle projektorganisation, hvor fagkompetencen er knyttet til projektgruppen og ikke alene til projektlederen.
Henrik Kjærgaard, udviklingschef i Niras, udtalte til Jobfinder i 2014, at projektlederkompetencen ikke kommer af certificeringer og kurser i projektledelse, men derimod igennem erfaring og forståelse for den virksomhedskultur, man agerer i.
Charlotte Cordua fra Mannaz bakkede dengang Henrik Kjærgaard op, men tilføjede dog, at certificeringerne kan give projektlederne et varemærke og give mulighed for at synliggøre de kompetencer, man måtte have for projektledelse.
Det afhænger af projektkulturen
Men den helt konkrete tilgang til at få de to typer af projektledere til at fungere side om side og trække på de bedste kompetencer fra begge parter udestår fortsat.
Min erfaring er, at projektlederne motiveres helt forskelligt, og at den drivkraft, de selvlærte, faglige projektledere kan gennemføre projekter med, stammer fra et andet sted end de uddannede projektlederes.
I alle tilfælde er et fælles sprog i virksomheden, et fælles værdisæt og en sund projektkultur alfa og omega for at begge parter kan levere og skabe succesfulde projekter.