Projektledelse og projektstyring bruges ofte i flæng – men hvad dækker de egentlig over?
Kan man egentlig fremhæve den ene disciplin fremfor den anden?
Projektledelse og projektstyring bruges ofte i flæng – men hvad dækker de egentlig over?
Kan man egentlig fremhæve den ene disciplin fremfor den anden?
Med projektstyring (management) forstår vi, det at opretholde drive i projektet, at overholde planer og budgetter og sikre, at der er styr på risici.
Projektledelse (leadership) er derimod den ledelsesmæssige tilgang, som sikrer, at vi har det rette team og samarbejde – og at motivationen til at levere og bidrage er til stede hos de deltagende.
Nogle husker bedst forskel på styring og ledelse, ved at betragte styring som ’den hårde disciplin’ hvor vi laver planer og sørger for de holder og ledelse som ’den bløde disciplin’ hvor vi kigger mennesker i øjnene og leder dem vej gennem projektet.
Kan man egentlig skabe gode projekter ved at prioritere den ene disciplin fremfor den anden?
Overvej for eksempel:
For bare 10-15 år siden skulle de fleste projektledere i højere grad styre projekterne i mål. Det krævede, at du var benhård til klassiske projektdiscipliner som for eksempel at udarbejde planer, der skulle holde hele vejen gennem projektet. Du skulle kunne estimere – og gerne ret præcist.
Du skulle identificere risici og styre uden om dem, og du skulle dokumentere projektfremdrift gennem målinger og synlige resultater. Måske sidder du nu og kigger helt filosofisk ud ad vinduet og tænker ”åh, det var tider! Dengang var alt mere lige til og min erfaring med projekterne gjorde, at det blev lettere og lettere at planlæge de nye.
I dag er alt blevet mere besværligt…
I nutidens projektledelseskurser, konferencer, fagbøger og -blade, er der et enormt fokus på ledelse som kompetence.
Måske genkender du selv, at du skal kunne håndtere mange involverede, afvikle mange møder, lytte til forskellige holdninger og træffe beslutninger mellem dem. Du skal altså være en god leder og din rolle indebærer nu også, at du blandt andet skal motivere, forebygge og håndtere konflikter samt skabe engagement gennem involvering af de mange interessenter.
Uden de ledelsesmæssige kompetencer bliver det svært at gennemføre nutidens komplekse projekter.
Mens du smager lidt på ordene ledelse og styring, så overvej om du har en favoritdisciplin.
Leder du eller styrer du? Måske er ledelse bare lige dig?
”Jeg kan godt lige at arbejde med mennesker, se dem flytte sig og arbejde sammen i et team”
Eller måske er du bare mere til styring:
”Jeg vil gerne kunne se noget fremdrift og nogle resultater, der skal ske noget, så jeg ved, vi er på rette vej”.
Sådan er det typisk, at den ene disciplin er mere naturlig for os. Så må vi øve og træne den anden.
For at skabe projekter, der giver mening, når i mål og giver værdi – tror jeg på, at ledelse og styring bør gå hånd i hånd.
Derfor arbejder jeg, når jeg udfører, træner og formidler projektledelse ud fra følgende selvbestaltede tommerfingerregel (se figur 1); at uanset hvor dybt ned i projektlederens værktøjskasse, vi dykker – og uanset, hvor mange værktøjer, vi hiver op, så bør der være balance mellem styring og ledelse.
Selv med bare ét styringværktøj, bør der være fokus på, hvordan det ledelsesmæssigt kan bringes til at give værdi.
Hvad synes du om den model? Og kan vi STYLE (STYre og LEde) vores projekter fremover?
STYLE styring og ledelse
Figurtekst: Projektstyring eller projektledelse? De to begreber bruges ofte i flæng – men hvad dækker de egentlig over? Og hvordan balancerer du mellem de discipliner og fremgangsmåder, der ligger bag dem?
Det kan være, at du på nuværende tidspunkt sidder med en følelse af, at et ordkløveri om ledelse og styring er skudt helt ved siden af i forhold til det, der er din rolle som projektleder for et projekt.
Måske handler dit eget projektlederskab slet ikke om ledelse og styring, men om at løse en faglig udfordring, som du ganske enkelt er den bedste til at løse. Det kan endda være, at du langt hen ad vejen er helt alene om opgaven, og derfor sidder og overvejer hvem det mon er, der skal ledes og styres. Teorien om projektledelse levner ikke rigtig plads til dig.
I bøgerne og faglitteraturen er de faglige udfordringer, ekspertisen og specialisterne, der besidder den, skarpt adskilt fra projektledelsen. Men det ændrer ikke ved, at 80% af alle fungerende projektledere har det som dig, uanset hvad teorien foreskriver. De er ligesom dig faglige projektledere og det er en svær rolle af udfylde.
For dit projekt skaber med al sandsynlighed noget nyt eller laver om på noget eksisterende – og det betyder at nogle skal agere i eller med det resultat du leverer. Og det faktum kalder på begge discipliner projektledelse og projektstyring.
Står du lige nu overfor at skulle vælge en projektlederuddannelse eller -kursus, så sørg for at tjekke at både projektledelse og projektstyring er indeholdt, så du står solidt på to ben – et ledelses- og et styringsben – når du er færdig. Uanset om uddannelsen eller kurset hedder noget med projektstyring eller projektledelse. Så skal du måske træne den anden. For de to ting hænger tæt sammen!
Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre at du som bruger får den bedste oplevelse. Cookies er små tekstfiler gemt i din browser for at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden. Det hjælper vores team til at forstå hvilke informationer du finder interessant og brugbart på hjemmesiden.
Det er muligt for dig at ændre dine cookie indstillinger i fanerne til venstre.
Du kan læse vores fulde privatlivspolitik her.
Ved at acceptere disse accepterer du, at vi må bruge helt generelle cookies til at gemme dine indstillinger om privatlivspolitikken på vores side, samt aktivere caching for at forbedre din oplevelse.
Hvis du ikke aktiverer denne funktion kan vi ikke huske dine indstillinger. Det betyder at du skal indstille dette, hver gang du besøger hjemmesiden.
Google Analytics:
Vi bruger Google Analytics til at tracke trafik og hændelser på vores hjemmeside. Ved at aktivere denne funktion accepterer du, at din data bliver benyttet til Google Analytics.
Du er nødt til at vælge nødvendige cookies til, for at vi kan komme videre her.