Mistede alle sine projektledere
Jeg stødte for nyligt på en historie, der kan få selv den dygtigste leder eller HR afdeling til at genoverveje en projektlederuddannelse til sine projektledere.
Faktum var, at denne virksomhed gav samtlige projektledere mulighed for en opkvalificering i et misundelsesværdigt virksomhedsrettet forløb, for at sikre kvalitet og højere succesrate i sine projekter. Projektledere og virksomhed var glade for forløb og indhold. – Og de fik gode redskaber til deres projekter.
Men i dag – to år efter – er ikke én eneste af de opkvalificerede projektledere tilbage i virksomheden. De har alle, af egen fri vilje, fundet eller er blevet headhuntet til andet arbejde.
Jeg har ikke været i dialog med hverken virksomhed eller de involverede projektledere. Jeg stødte på historien i en snak om udfordringer ved kompetenceudvikling. Og denne udfordring må siges at være til at tage at føle på! Med sådan en oplevelse i hukommelsen er det ikke nemt at tage fat på et nyt forløb – med nye projektledere.
Naturligvis kan jeg kun gisne om, hvad der har fået netop disse projektledere til at søge væk – og svarene kan være mange.
Opkvalificering skaber en generel frustration
Men der er alligevel særligt én frustration, som jeg oplever går igen hver gang, jeg har været involveret i opkvalificering af projektledere. Uanset på hvilket niveau. Og det er samarbejdet med ledelsen.
Noget af det mest fundamentale i god projektledelse er samspillet med styregruppen / ledelse / projektejer – kald dem hvad du vil. Og deres ansvar for prioritering, beslutningstagen, ressourceallokering og ejerskab for projekterne.
I træning af projektledere skal vi typisk ikke langt omkring emner som fx ’projektorganisation’, ’roller og ansvar i projektet’ eller ’projektets faser’ førend flere projektledere hænger lidt med hovedet – for de ved godt, at den del aldrig vil lykkes i deres organisation.
Udsagn fra projektledere
Udsagn som nedenstående har jeg ofte mødt hos projektledere:
‘Vi har ikke nogen styregruppe i vores projekt.’
‘Min leder siger, at det må jeg selv finde ud af – det er mig, der har ansvaret for projektet.’
‘Jeg kan ikke få min styregruppe i tale, for de har meget travlt.’
‘Vi har en styregruppe, men de laver hele tiden om på projektet og vil diktere det faglige indhold – så efter hvert styregruppemøde, skal vi lave det hele om.’
‘Vores styregruppe ved ikke, hvad meningen med et styregruppemøde er, men de har hørt, at det er en god idé at holde. Nu holder vi dem – men der bliver ikke truffet nogle beslutninger.’
Når projektledere oplever, og trænes i brugen af, værktøjer, som de kan se giver værdi for dem i deres arbejde, så er det naturligvis en enorm frustration, når det lærte ikke kan implementeres i hverdagen, fordi ledelsen står i vejen.
Måske er man i sin opkvalificering blevet bestyrket i, at man faktisk er en god projektleder. Og når man vender hjem, er det til en organisation, der i projektmodenhed er på samme sted som før man blev opkvalificeret.
Projektlederkompetencen er en efterspurgt vare, og så skal der sikkert ikke meget til, før man kan blive lokket til at flytte til en sundere projektkultur og prøve de nye kompetencer af.
Løft hele kulturen med opkvalificering og bliv en attraktiv arbejdsplads
Hvordan kan vi så opkvalificere projektledere uden at miste dem?
Mit bud er opkvalificering af ledelsen i takt med projektlederne. Således er ledere og virksomhed langt bedre rustet til at imødekomme de processer og skikke, der ligger i den træning, projektlederne kommer tilbage med.
Ledelsen, der skal agere styregruppe, skal møde de opkvalificerede projektledere på en professionel måde. Og den styregruppetræning kan med stor fordel foregå sideløbende med projektledertræningen. Hermed er alle hele tiden er afstemt i forhold til de nye kompetencer, processer og krav.
Det, tror jeg, er første skridt til en sund projektkultur, et fedt samarbejde og succesfulde projekter.