Ved du om dit projekt er simpelt eller komplekst?
Der er stor forskel på, hvordan du som projektleder griber dit projekt an – alt efter hvor komplekst det er.
Heldigvis har vi metoder, der kan håndtere kompleksitet. Derfor væsentligt at du tidligt i dit projekt, du spotter dets kompleksitet.
Som projektleder har du sikkert allerede oplevet, at projekters sværhedsgrad kan variere. Og måske har du lagt øre til oplæg og foredrag – eller læst blogindlæg – om projekters stigende kompleksitet?
En historie jeg hørte for kort tid siden, forklarer meget godt udviklingen for vores projektarbejde:
For 10 år siden handlede vores projekter om ren produktudvikling – at udvikle noget fysisk, noget vi kunne have i hånden eller slå os på. Det kunne fx være en barnevogn eller en hjertestarter.
Nu har projekterne ændret karakter. Kunden har ikke længere ‘kun’ behov for en hjertestarter.
De har også brug for de tilhørende elementer, der skal få hjælpen til de nødstedte til at finde hurtigere frem til hjertestarteren. Altså elementer, der påvirker hjælperens adfærd hen mod hjertestarteren. Det komplicerer naturligvis projektet for en projektleder, der er vant til at lave ‘rene’ produkter.
Og nu flytter efterspørgslen sig igen. Produkterne skal nu registreres online, brugen af dem skal trackes og internet of things er standard i vores produktudvikling. Det er helt nye tider for vores projektledere – og der er meget, der skal håndteres. De komplekse projekter har ramt os for alvor.
Det er et faktum, at projekter bliver mere komplekse – det ser vi hele tiden eksempler på. Der er massevis at eksempler på, at vi overser kompleksiteten og får grebet for simpelt an. Men det modsatte kan også forekomme. Vi kan også gøre projekter lidt mere bøvlede, end de behøver at være…
Af og til er det nødvendigt at overgøre kompleksiteten – andre gange sker det bare. Det er ofte de mange interesser og holdninger til vores projekt, der bringer en svær balancegang ind i projektarbejdet. For invovlering af afgørende for projektresultat, men den kan også få kompleksiteten til at stige. Fx:
I samarbejde med en virksomhed kortlagde vi alle virksomhedens projekter. Ét af projekterne var ‘Projekt: Ny mailsignatur’, der havde til hensigt at udarbejde en fælles mailsignatur til alle divisioner i virksomheden.
Umiddelbart i mine øjne en opgave som jeg havde svært ved at betragte som et projekt.
Men projekttilgangen var afgørende for virksomheden, for at opnå den fornødne opbakning og dermed anvendelse af signaturen. Der var allokeret nogle hundrede timer til projektet, fordi der var behov for konsensus i virksomhedens afdelinger i forhold til den valgte signatur.
Så opgaven var derfor et projekt.
Nogen vil måske sidde tilbage og tænke, at netop her, kunne maks 10 timers arbejde og en klar udmelding fra ledelsen også har været ok. Ledelsen her havde været overvejelserne igennem og deres projekttilgang var velovervejet.
Når du kender dit projekts kompleksitet, kan du bruge erkendelsen om det til at vurdere, hvordan projektet bedste gribes an.
Dave Snowden, professor i Cognitive Science og stifter af Cognitive Edge, har lavet Cynefin [kuh-NEV-in] Frameworket, som er siger noget om, hvordan opgaver af forskellige kompleksitetsgrad, bør gribes an.
Når du har vurderet dit projekts kompleksitet fx gennemført IPMAs kompleksitetsanalyse, kan du derfor med fordel holde resultatet op i mod Cynefin modellen – se figur nedenfor.
Faldgruberne for projekter kan være, at vi – som overfor beskrevet – komplicerer unødigt eller ligeså slemt, at vi med vores egen individuelle forventning til projektet, vurderer at det simpelt eller kompliceret, når det i virkeligheden er komplekst.
Den vildfarelse kan ske, fordi vi ‘gør som vi plejer’ og dermed misser de nye bredder projektarbejdet kan være ramt af, siden vi arbejdede med noget lignende sidst.
Adaptare.dk | Cynefin Framework v. Dave Snowden – projektmetode
Hvad er agil projektledelse? Og hvorfor skal vi lave agile projekter? Er der noget om snakken, er agil det vildeste?
IPMA – International Project Management Association – har udviklet et evalueringsværktøj som bruges i forbindelse med deres certificering af projektledere verden over. Et væsentlig element i den selvevaluering er stillingtagen til projekters kompleksitet gennem en række udsagen som projektledere skal vurdere sine projekter op imod.
Det værktøj stiller Adaptare nu til rådighed for dig online. Du skal 10 vurderinger i gennem og får så svar på mail.
Dit svar indeholder IPMAs kompleksitetstal for dit projekt og hertil også Adaptares beskrivelse af kompleksitetsgraden samt tre tips til hvordan du bedst griber dit projekt an.
Få tre tips til hvordan du håndterer dit projekt – på baggrund af din kompleksitetsvurdering
Et projektoverblik giver værdi allerede under tilblivelsen
