Hvordan bliver du projektleder? Spørger du måske?
Svaret er overraskende!
Projektledelse er en tilfældig profession. Vi havner simpelthen i rollen helt tilfældigt og typisk gennem vores faglighed.
Projektleder helt tilfældigt i 1971 og i 2015
Siden 1971 (jf. Gordon Davis) har projektledelse været kendt under begrebet ‘The Accidental Profession’. Og en nyere undersøgelse fra 2015 viser, at den erkendelse ikke har flyttet på den måde, vi kommer til projektlederrollen på.
Så det er relevant at spørge, hvordan bliver du projektleder, når det altså er en rolle, du havner i helt tilfældigt. Er forberedelse så unødvendigt? Kan du slet ikke gøre noget selv, for at havne i rollen?
Vi kan i hvert fald starte med at betragte fællestræk i tilfældighederne – og så lære af det – og det er præcist hvad Richardson, Earnhardt & Marion gjorde i 2015.
En undersøgelse af Richardson, Earnhardt & Marion fra 2015 (som du kan læse her) slår fast, at projektledelse fortsat er en profession, vi havner i tilfældigt. Det til trods for, at der findes et hav af videregående uddannelser, faglige netværk, tiltag for faglig udvikling og certificeringer mv.
Typisk er det fordi ledere fortsat udpeger de teknisk stærke medarbejdere til projektlederrollen.
80 projektledere og 80% tilfældighed
Undersøgelsen harmonerer særdeles fint med de svar, jeg fik, da jeg i 2014 spurgte 80 projektledere om deres vej ind i projektarbejdet.
Svarene i 2014 var, at for 80% vedkommende var det også tilfældigheder, der havde bragt dem til projektlederrollen.
Kun 7% havde i 2014 aktivt truffet beslutningen, fordi det var selve ledelsen og styringen af projektet, de brændte for.
50% svarede helt konkret, at årsagen til, at de i dag var projektledere, var deres faglige baggrund i projektet.
Projektlederne havde ganske enkelt et ønske om at gøre en forskel inden for deres fag. De ønskede at tage ansvar for at sikre den bedste faglige løsning. Fx som biolog, ingeniør, journalist, grafiker, kommunikationsansvarlig mv.
Deres naturlige drive og lyst til udvikling havde bragt dem for bordenden i forhold til projekterne. Og de fleste var ikke engang klar over, at de gled mere og mere ind i rollen som projektleder.
Hvordan er du blevet projektleder?
Disse tre udsagn gik igen, da jeg spurgte projektledere “Hvordan er du blevet projektleder?”:
”Jeg har aldrig tænkt, at jeg var projektleder, men det er altid mig, der får ansvaret for opgaverne”
“Jeg blev spurgt, om jeg ville være projektleder af min nærmeste leder”
“De opgaver, jeg løser, har karakter af projektlederopgaver”
“De tilfældige projektledere” har min helt store interesse. Bl.a. fordi min egen vej til projektlederrollen var lige så tilfældig – og især fordi jeg møder dem alle steder.
Jeg bruger også helst betegnelsen faglig projektleder. Hellere end selvlært projektleder. Men uanset, så er projektledelse – også i dag – en tilfældig profession.
IDA spotter samme tendens
I en stor undersøgelse fra IDA (medlemsorganisation og fagligt netværk for ingeniør, IT-professionelle eller naturvidenskabeligt uddannede) i 2017 peger resultatet i helt samme retning.
IDA differentierer i deres undersøgelse projektlederne efter størrelsen på projekterne. Og der er markante forskelle alt efter projektets størrelse.
Hvor kun ca. 30% af de ansvarlige projektledere, med projekter hvor projektsummen er mellem 0 og 2 millioner, selv aktivt har valgt at påtage sig projektlederrollen, så er tallet (fortrøstningsfuldt) højere, når projekterne er i den tungere ende og hvor projektsummen overstiger 2 millioner. Her har hele 77% aktivt truffet beslutningen om at varetage projektledelse.
Altså en voldsom forøgelse for de ‘tungere’ projekter. Hvilket sandsynligvis hænger sammen med indsigt og erkendelse hos de – må man gå ud fra – mere erfarne projektledere, der bliver ansvarlige for de store projekter.
IDA medlemmer trives med faglighed
De adspurgte i IDAs undersøgelse overrasker dog, når de bliver spurgt om, hvorfor de trives i jobbet som projektledere.
Hele 38% svarer nemlig (se figur), at jobbet som projektleder er særligt attraktivt, fordi de som projektledere kan bringe deres ingeniørfaglige kompetencer i spil. Det er netop overraskende fordi projektledelse i teorien ikke handler om faglighed – men om ledelse og styring (se grafisk visning til højre i figur 1).
Figur 1; 7 årsager til projektledelse, v. Richardson, Earnhardt & Marion (2015) til venstre. Nedslag i IDAs undersøgelse fra 2017 til højre.
De 7 årsager i 2015
Richardson, Earnhardt & Marion (2015) beskriver 7 måder hvorpå projektledere havner i rollen (se grafisk visning til venstre i figur 1):
1 / Modning af kompetencer
54% beskriver deres rejse til projektlederrollen som en modning af færdigheder og projektledernes udvikling ser i høj grad ud til at afspejle karrierevejen for en traditionel funktions- eller teamleder.
Projektledere starter deres karriere med fokus på en specifik teknisk eller faglig disciplin. Over tid møder de mulighed for at udvikle ledelsesfærdigheder og interagerer herigennem med andre discipliner i organisationen.
Jo mere viden og erfaring – også på tværs – medarbejderen opbygger, jo mere sandsynligt ser det ud til, at medarbejderen på et tidspunkt vil blive tildelt en rolle som projektleder for opgaver, der går på tværs i virksomheden.
2 / Tilfældig udvikling
45% genkender et billede af en progression – hvor medarbejderen træder ind i rollen efter en periode med vækst og udvikling – som en naturlig evolution.
Typisk for processen er, at den ikke er planlagt fra start, og den er ikke initieret af studier, uddannelse eller kurser – men skabt af gentagne forsøg, fejl og tilfældige omstændigheder.
De medarbejdere, der i dag varetager en projektlederrolle, var de tekniske specialister ‘i går’.
3 / Bløde færdigheder
29% af de interviewede startede deres respektive karrierer som tekniske specialister. Men vigtigt er, at det er især de medarbejdere, der i tillæg til de tekniske kompetencer også besidder mere ‘bløde færdigheder’ der havner i projektlederstillingerne.
Og projektledelse er et ganske naturligt skridt for fagfolk indenfor fx videnskab, teknologi, teknik og matematik. Blandt andet på grund af projekternes natur med styring og produktion af unikke leveraner typisk indenfor fagområdet.
4 / Stort virkefelt
Tværorganisatorisk – 22% oplever, at den evolutionære proces fortsætter ud over projektlederniveauet og resulterer i opnåelse af betydeligt yderligere ansvar, når arbejdsområde og erfaringer er forbundet med et stort virkefelt i organisationen og gennem interaktion på tværs.
5 / Proaktiv og forberedende adfærd
17% oplever at muligheder i højere grad opstår, når de forbereder sig fx gennem frivilligt at melde sig til opgaver, hvor lederevner kan demonstreres og udvikles – og herigennem tilfældigt møder muligheden for en projektlederstilling.
Det, der viser sig at være gavnligt er en kombination af den naturlige måde, hvor på karrieren udvikler sig, og så at gribe chancen, når man møder den
6 / Opdagelsen
For 15% af de adspurgte i undersøgelsen var projektledelsen et fuldstændigt ukendt erhverv, som de først får øjnene op for langt hen i deres karriere og for flere endda efter at have varetaget reelle projektlederopgaver uden at titlen og prædikatet var italesat.
Flere projektledere påtager sig altså rollen helt uvidende om projektledelsesdisciplinen. Interessant.
7 / Fejlen
6% beskriver deres projektlederrolle som en direkte fejl.
Når projektlederrollen er noget, der sker undervejs på baggrund af de små beslutninger, man træffer i sit arbejdsliv samt tilfældige opgaver og succeser, så vil der for nogle, også være et ønske om at trække sig tilbage fra den igen.
Faglige projektledere og projektkulturen
Tilstedeværelsen af faglige projektledere i virksomhederne har stor betydning for projektkulturen og for den måde, man bør tænke projektledelse og strukturere sit projektarbejde.
Derfor er det essentielt, at både virksomheden og projektlederne træffer nogle beslutninger for hvordan de ønsker at arbejde med disciplinen.
De organisatoriske og individuelle overvejelser dykker Energinet og Adaptare.dk ned i en artikel til magasinet Projektledelse. Læs artiklen her.
Hvordan bliver du projektleder?
Som undersøgelserne viser, så er der masse du selv kan gøre for at arbejde frem mod et job som projektleder. Og det uanset hvilken baggrund og uddannelse du måtte have.
Selvom projektledelse fortsat ofte er tilfældigt, så er det ikke helt tilfældigt, hvad ledere kigger efter, når de udpeger den næste projektleder.
Fx kan du læse her om de 30 mest efterspurgte kompetencer hos projektledere anno 2018 – en undersøgelse, der er baseret på 1079 jobopslag fra virksomheder, der har manglet deres næste projektleder.
Læs mere om…
Hvordan projektkulturen påvirkes af at selvlærte, faglige projektledere der er en del af projektarbejdet på lige fod med uddannede projektledere.
