ER GPM® NY VIN PÅ GAMLE FLASKER?
Både ja og nej! Det nye i metoden er en dedikeret hjælp til den enkelte projektleder og projektgruppe i forhold til bæredygtighed.
Du bliver på den måde meget bevidst om bredden i bæredygtighed og den påvirkning vores projekter har på områderne.
P5 Standarden er opbygget af små tjeklister for sikring af, at projektet har taget højde for væsentlige emner i forhold til det enkelte element i Ontologien og/eller verdensmålene.
Det er smart – og kan være en kæmpe hjælp, hvis man som virksomhed, er ny på den bæredygtige agenda.
PRiSM har – i mine øjne – sin svaghed i porteføljedelen. Den får i mine øjne ikke plads nok fx i forhold til hvem i organisationerne, der bør prioritere hvilke verdensmål og / eller elementer i Ontologien det enkelte projekt skal bringe værdi i forhold til.
Det er en skam. For vi kan ikke det hele på en gang.
Det efterlader på sin vis ansvaret for at prioritere mellem verdensmål og ontologiens elementer til projektlederen og projektgruppen – og her mener jeg ikke, at det ansvar bør placeres.
PRiSM og P5 Standarden i fællesskab giver os dog nogle nye stærke, relevante redskaber, men vi bør tænke os om, når vi bruger dem.
Har virksomheden imidlertid sat retningen i deres strategi for projekterne og prioriteret hvilke områder indenfor bæredygtighed den ønsker at arbejde med – så er projektleder og projektgruppe godt hjulpet i GPM®.
Men i mine øjne har ingen metode – heller ikke GPM® PRiSM – har eneret på, hvad der altid har været en del af projekternes grundstruktur, nemlig, at projektet skal bidrage til virksomhedens strategiske mål. Uanset om målene har været af økonomisk, social eller miljømæssig karakter.
Ved at indbygge bæredygtighed så direkte i projekterne, som det sker her sikrer vi et bæredygtigt fokus – hvilket er godt, men der er samtidig en fare for at vi pålægger projektlederne – næsten på fagspecialistniveau – ansvaret for bæredygtigheden. Det bør give anledning til refleksion – for:
