Projektmetoden der sikrer bæredygtighed | Green Project Management®

Sidst opdateret:24. maj 2024/Læsetid:10 revisions14 min.

Green Project Management®

Bæredygtighed er essentielt i forhold til udfordringer verden står overfor. Vi skal tænke og agere bæredygtigt.

Det gælder også i den måde, vi tænker forretningsudvikling på. Og derfor bliver projekter omdrejningspunkt for at tænke bæredygtigt og eksekvere på strategier, der er båret af bæredygtige målsætninger.

Men hvad betyder bæredygtighed? Og hvilket ansvar har vi som projektledere for den bæredygtige agenda i selve projekterne? Og hvordan gør vi det?

Green Project Management® (GPM®) leverer en projektmetode, der stiller standarder og værktøjer til rådighed til dig, der vil skabe bæredygtige projektresultater.

Få her et indblik i hvordan modellen kan hjælpe dig.

Adaptare.dk | AI GPM v. Christina Foldager

OM GPM®

GPM® blev grundlagt i 2009 og arbejder for at forme bæredygtighed, der relaterer sig til portefølje-, program- og projektledelse på globalt plan.

GPM® har i 2022 indgået et stærkt strategisk partnerskab med Project Management Institute (PMI) for i endnu højere grad at kunne fremme bæredygtighed i projektledelse.

BÆREDYGTIGHED IFØLGE GPM®

Sætter man bæredygtighed foran projektledelse, så betyder det for de fleste et fokus på den måde, projekterne bliver ledet på. De færreste tænker i den sammenhæng på planetære grænser, biodiversitet og menneskerettigheder.

Bæredygtighed bliver derfor ofte i forbindelse med projektledelse et synonym på ledelse (eller leadership om man vil) anno 2022, hvor emner som fx agilitet og selvledende teams er i centrum.

Men bæredygtighed er langt mere end det – og det hjælper Green Project Management® os med at forstå.

Verdensmålene (eller SDG’erne – Sustainable Development Goals – som de også kaldes) definerer bæredygtighed bredere. Det afspejler sig i Green Project Management®s definition af bæredygtighed.

Bæredygtighed er i GPM® sammenhæng set i forhold til 5 P’er – de tre kategorier som vi kender fra SDG’erne:

People – påvirkning af mennesker
Planet – påvirkning af planeten
Prosperity – økonomisk og strukturel påvirkning

Alle ovenstående tre skal I GPM® vurderes i forhold til:

Projektets Produkt (og her gælder en samlet vurdering af påvirkning i hele produktets livscyklus)
samt den
Proces, der projektmæssigt etableres for at fremskaffe det.

Altså i alt bæredygtighed præsenteret af 5 P’er.

GPM®s STANDARDER

Der er 3 vigtige standarder i Green Project Management®:

Bæredygtighedsprincipperne
P5 Standarden – der indeholder GPM®s Ontologi
Projektmodellen: PRiSM

Hver af de tre beskrives nærmere i det kommende afsnit.

PRINCIPPER – GREEN PROJECT MANAGEMENT®

I GPM®s er det centralt, at både porteføljer, programmer og projekter bør overholde følgende seks ambitiøse (men nødvendige) principper for at være bæredygtige.

De seks principper er som følger:

Engagement og ansvarlighed – Anerkend alles grundlæggende rettigheder til sunde, rene og sikre miljøer, lige muligheder, rimelig aflønning, etiske indkøb og overholdelse af retsstatsprincippet.
Etik og beslutningstagning – Støt organisatorisk etik, beslutningstagning med respekt for universelle principper gennem identifikation, afbødning og forebyggelse af negative kort- og langsigtede indvirkninger på samfundet og miljøet
Integreret og gennemsigtig – Fremme den indbyrdes afhængighed af økonomisk udvikling, social integritet og miljøbeskyttelse i alle aspekter af forvaltning, praksis og rapportering
Princip- og værdibaseret – Bevare og forbedre vores naturressource ved at forbedre de måder, hvorpå vi udvikler og bruger teknologier og ressourcer
Social og økologisk lighed – Vurder menneskelig sårbarhed i økologisk følsomme områder og befolkningscentre gennem demografisk dynamik
Økonomisk velstand – Overhold finanspolitiske strategier og mål, der balancerer interessenternes behov, herunder umiddelbare behov og fremtidige generationers behov

P5 STANDARD – GREEN PROJECT MANAGEMENT®

Læs godt med her, for kunne jeg kun tage én ting med mig fra Green Project Management® – så vil det være deres P5 Standard!

Standarden kan downloades gratis på GPM® hjemmeside – et tilbud 650.000 i skrivende stund har gjort brug af.

Green Project Management® baserer sin tilgang til bæredygtighed på deres ontologi.

Ontologien hjælper til at overskue og håndtere kompleksiteten i bæredygtighed ved at organisere informationer på en sammenhængende måde.

Og det gør den faktisk ret fint.

Ontologien, der guider projektleder og -team til hvad de skal fokusere på i forhold til de mange elementer indenfor ontologien. I mine øjne et stærkt bidrag til at involvere rette fagkompetencer.

For eksempel:

Tager vi kategorien Planet (et af de tre P’er) har projektlederen fx til ansvar at sikre og dokumentere en lav negativ påvirkning af ’vand- og luftkvalitet’ både i:

Projektets proces – og
I hele produktets livscyklus.

Ontologien bidrager med hjælp til projektteamet ved at minde om at identificere og efterleve gældende love og reguleringer på området samt minimere påvirkning på det lokale vandmiljø og sammenhængende vandsystemer.

Ved at efterleve de to anbefalinger kan projektet forvente følgende bæredygtige bidrag (effekter) som beskrevet i P5 Standarden:

Bevarelse af lokale vådområder og vandressourcer såsom grundvand, søer og åer.
Bevarelse af lokale økosystemer og de vandmiljøer, der supporterer dem.
Minimering af vand-relaterede sygdomme.
Forbedret luftkvalitet.

På samme måde guides projektlederen gennem fokusområder og forventede bæredygtige bidrag og forventede effekter i alle 46 elementer i ontologien.

Adaptare.dk | Ontologi – The GPM P5TM Standard for Sustainability in Project Management

PRiSM – GREEN PROJECT MANAGEMENT®

GPM® stiller udover ontologi også en projektmodel til rådighed, hvori bæredygtighed og værktøjer til håndtering, prioritering og opfølgning er essentielle.

Modellen er en traditionel stage-gate model med beskrivelse af faser, roller og værktøjer. Man hjælpes fint gennem den med procesdiagrammer for hver fase.

Jeg kommer ikke at gå i detaljer med selve projektmodellen – den er som mange andre projektmodeller et fint udgangspunkt for projektgennemførelse. Men de der følger med her, ved, at jeg har en pragmatisk tilgang til stringente metoder og jeg mener, at vi skal kunne eksekvere på bæredygtighed – og strategi i det hele taget -uanset tilvalg af projektmetode.

Til gengæld vil jeg dvæle ved nogle af GPM®s værktøjer – som jeg mener kan tages i brug uanset metode – de er beskrevet nedenfor:

P5IA Impact Analysis
Sustainability Management Plan

P5IA Impact Analysis

P5 Impact Analysis er med afsæt i P5 Standarden et værktøj til at skabe en oversigt over de trin, som projektteamet vil tage for at mindske negative påvirkninger i forhold til bæredygtighed og øge de positive.

Her udvælges elementer og der angives forventede før (as-is) og efter (to-be) påvirkninger.

P5 Impact Analysen udføres normalt bedst i en workshop for at fremme bevidsthed og forståelse.

Skabelon til analysen inkl. eksempel kan sammen med P5 Standarden downloades gratis her.

Sustainability Management Plan

Sustainability Management Plan (SMP) beskriver og dokumenterer, hvordan bæredygtighedsaspekterne af projektet vil blive forvaltet.

Den håndterer og dokumenterer ligeledes hvordan de ofte modstridende behov for økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed balanceres.

SMP vil normalt dække mindst følgende emner:

Key Performance Indicators (KPI’er) – som skitseret i P5 Impact Analysis.
Miljøpåvirkningsvurdering.
Udelukkelser af bæredygtighedspåvirkninger, som projektet ikke vil behandle.
Risikostyring i forhold til bæredygtighed.
Anmeldelser, auditering og rapportering.
Konsekvensanalyse af projektets P5-score og trinvise genbesøg i forhold til baseline fra tidligere vurderinger.
Godkendelser og underskrift
Sammendrag af bæredygtighedsrapportering.

Skabelon til analysen inkl. eksempel kan sammen med P5 Standarden downloades gratis her.

ER GPM® NY VIN PÅ GAMLE FLASKER?

Både ja og nej! Det nye i metoden er en dedikeret hjælp til den enkelte projektleder og projektgruppe i forhold til bæredygtighed.

Du bliver på den måde meget bevidst om bredden i bæredygtighed og den påvirkning vores projekter har på områderne.

P5 Standarden er opbygget af små tjeklister for sikring af, at projektet har taget højde for væsentlige emner i forhold til det enkelte element i Ontologien og/eller verdensmålene.

Det er smart – og kan være en kæmpe hjælp, hvis man som virksomhed, er ny på den bæredygtige agenda.

PRiSM har – i mine øjne – sin svaghed i porteføljedelen. Den får i mine øjne ikke plads nok fx i forhold til hvem i organisationerne, der bør prioritere hvilke verdensmål og / eller elementer i Ontologien det enkelte projekt skal bringe værdi i forhold til.

Det er en skam. For vi kan ikke det hele på en gang.

Det efterlader på sin vis ansvaret for at prioritere mellem verdensmål og ontologiens elementer til projektlederen og projektgruppen – og her mener jeg ikke, at det ansvar bør placeres.

PRiSM og P5 Standarden i fællesskab giver os dog nogle nye stærke, relevante redskaber, men vi bør tænke os om, når vi bruger dem.

Har virksomheden imidlertid sat retningen i deres strategi for projekterne og prioriteret hvilke områder indenfor bæredygtighed den ønsker at arbejde med – så er projektleder og projektgruppe godt hjulpet i GPM®.

Men i mine øjne har ingen metode – heller ikke GPM® PRiSM – har eneret på, hvad der altid har været en del af projekternes grundstruktur, nemlig, at projektet skal bidrage til virksomhedens strategiske mål. Uanset om målene har været af økonomisk, social eller miljømæssig karakter.

Ved at indbygge bæredygtighed så direkte i projekterne, som det sker her sikrer vi et bæredygtigt fokus – hvilket er godt, men der er samtidig en fare for at vi pålægger projektlederne – næsten på fagspecialistniveau – ansvaret for bæredygtigheden. Det bør give anledning til refleksion – for:

PROJEKTLEDERE SKAL IKKE VÆRE BÆREDYGTIGHEDSEKSPERTER

Projektlederes ansvar er at sikre, at projektets proces og mål lever op til en række krav, hvad enten det er juridiske, miljømæssige, lovgivningsmæssige. Nu altså også stærkere i forhold til bæredygtighed.

Bæredygtighed bliver derfor et ekstra opmærksomhedspunkt i projekterne.

Men ligesom projektledere ikke skal være fx jurister eller SOME-eksperter – men inddrage disse kompetencer efter behov, så er det min klare overbevisning, at projektledere heller ikke skal være bæredygtighedseksperter. Området er ganske enkelt så komplekst, at det kræver sine egne fagspecialister. Og endda flere af dem.

Bæredygtighed er fx på vej til at blive en del af årsregnskabsloven, hvor vores økonomiafdelinger vil være dem, der kender de nye krav. Hertil kommer de livscyklusanalyser, der skal udarbejdes og dokumenteres. Det kræver også et sæt af særlige kompetencer og hertil indgående involvering af yderligere fagspecialister.

Interessentskaren og kompetencebehovet vil vokse i vores projekter og deraf nødvendigheden for bred involvering. Det øger kompleksiteten i projekterne. Så der bliver nok at holde styr på for projektlederne – på projektledelsesniveau.

Op mod 80% af udførende projektledere i Danmark er faglige projektledere. Altså projektledere, der udover at være ansvarlige for projekterne også er udførende fagspecialister i dem. Den rolle bliver mere og mere vanskelig at holde fast i, når kompleksiteten igen når nye højder.

Adaptare.dk

CVR 37135321

Jernbanegade 27
6000 Kolding

6170 8862
hej@adaptare.dk

Navigation

Viden
Kontakt
Privatlivspolitik