Hvornår skal man lave en interessentanalyse?
Allerede fra vi tænker på projektet første gang, skal vi overveje, hvem interessenterne er og interessentanalysen er således et af de første værktøjer, vi hiver op af værktøjskassen.
Tendensen er desværre, at vi håndterer interessenterne i hovedet – også når der er mange.
Men det er tungt at jonglere med de mange aktører, involverede, interesserede uden nogen form for dokumentation og mulighed for at se, om håndteringen af den enkelte interessent skrider planmæssigt frem.
En Interessentanalyse udarbejdes derfor ikke kun én gang. Den er et dynamisk værktøj, som vi løbende tager frem og revurderer og følger op på – vi arbejder altså aktivt med interessenterne. Dette gælder såvel for agile processer som for traditionelle stage-gate modeller.Indhold
En interessentanalyse kan se ud på mange måder. I videoen nedenfor giver jeg dig mit bud på hvordan indholdet kan være.
Det afgørende er – som i så mange af livets andre sammenhænge – at se projektet fra alle sider, og så herefter vurdere hvordan vi vil håndtere det, ‘vi ser’.
Så uanset hvordan vi vælger at arbejde aktivt med vores interessenter, så er min anbefaling at arbejde med begge disse perspektiveringer for alle interessenter:
- Sæt dig i interessentens sted; overvej svar på spørgsmålet ‘what’s in it for me?’ hvor ‘me’ er den pågældende interessent. Beskriv også hvad interessenten fx forventer af projektet. Hvornår vil interessenten fx erklære projektet en succes? Forventer interessenten at blive inddraget? At kunne træffe beslutninger?
- Betragt derefter interessenten fra projektets – dit – perspektiv; hvor vigtig er vedkommende fx for, at du kan komme i mål? Både i forhold til produkt og effekt!